Én dag tilbage ...
22. feb 2008 09:15, starwarsboots... til afrejse. Ja, det er endelig gået hen og er blevet imorgen. Dog var det igår tæt på, at vi ville være kommet galt afsted.
Jeg skulle tjekke os allesammen (4 stk.) ind igår således, at vi selv kunne vælge hvor i flyet vi ville sidde. Jeg indtaster så oplysninger om os alle sammen, inkl. pasnumre, pasudløbsdato m.v. Da jeg trykker videre og skal bekræfte får jeg at vide, at der er en fejl i indtastningen.
Det viser sig så, at systemet ikke vil godtage én af vores rejsemakkere, da udløbsdatoen i hans pas er om under 6 måneder. Så stod der, at vi venligst skulle checke ind i lufthavnen. Jeg ringer til ham her og siger sådan og sådan, og at han nok lige skal undersøge meget grundigt idag, hvordan og hvorledes, så vi ikke står ude i lufthavnen lørdag morgen og han ikke kan komme med.
Normalt siger man vist, at passet skal være gyldigt i 6 måneder fra hjemkomstdatoen, hvilket er en fuldstændig latterlig regel. Man kan jo også drikke mælken til og med sidste holdbarhedsdato og ikke 6 dage før, vel? Nå, men han vidste det godt, dét med datoen, men én de kender som har arbejdet med pasudstedelse i mange år havde sagt, at det var lige meget.
Han ringer så til sin far i Singapore og spørger ham, hvordan det er. Hans far siger, at så snart man rejser uden for EU skal passet være gyldigt i min. 6 måneder fra hjemkomstdatoen. Så nu må han op på kommunen og se om han kan få panikudstedt et nyt pas idag eller få forlænget sit eksisterende pas.
Så han var rimelig ærgerlig igår aftes og gad overhovedet ikke gå igang med at pakke, førend han var 100% sikker på at han kom med. Det kunne lige ha' været kønt at stå dér imorgen tidlig, hva?
Latterlige regler er der fandeme nok af. Nå, men jeg har pakket halvt om halvt — mangler selvfølgelig håndbagagen og de få ting, som man først kan pakke lige inden man går ud af døren.
Fuck, hvor jeg glæder mig!









